• ···
Nyt farverigt træningstøj

Lidt om livets saltvandsindsprøjtninger

Kender i det når man som mor glemmer sig selv? Glemmer at man indeni også selv er et stor legebarn der vil ud og have det sjovt, grine, være fri og have følelsen af at være kvinde?
Jeg havde faktisk, for at være ærlig glemt den side af mig selv. Jeg har levet som mor med alt hvad det indebærer af ansvar, udfordringer, bekymringer, glæder, og skønne uforglemmelige momenter -ja og ikke mindst med den ubeskrivelig rungende kærlighed jeg har til mine 2 piger. Faktisk følte jeg det var nok, havde det godt med det, var lykkelig og fyldt op.
Så blev jeg inviteret med til Ibiza af min papbror og har lige nydt en weekend dernede. For ikke at min dårlige ‘mor’ samvittighed skulle tage helt over var det (selvfølgelig) i pigernes far’s weekend så jeg ikke ‘forsømte’ nogen…. OG DET VAR SÅ DER jeg opdagede at jeg havde noget indeni som jeg ikke havde set længe og som jeg faktisk har savnet. MIG SELV. Den der super sjove sjæl der gemmer sig i hverdagen bag lektier og aftensmad. De 4 dage, ikke engang specielt langt væk fra Danmark, har givet mig et perspektiv på livet som klart fremover skal indeholde flere oplevelser med mine venner og veninder. Hverdagen går så stærkt og vi er alle hængt op og får ikke set hinanden nok, eller jeg gør i hvert fald ikke. Det vil jeg lave om på! Jeg vil være bedre til at rejse og opleve verden indenfor den økonomiske og tidsmæssige ramme som jeg kan. For hvorfor ikke?!
Måske er der mange af Jer som er gode til at gøre dette i forvejen – Fantastisk, men jeg tror nu også der er nogle som mig der lidt har glemt hvor godt det kan være at dyrke sig selv lidt. Hvad end det så er for dig?!
Nyd weekenden smukke menneske <3
Kærlig hilsen RM

fotografi-den-05-11-16-kl-16-39-2

 

Med alt godt til dig - Rikkemaija
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt farverigt træningstøj