• ···

Lidt om livets saltvandsindsprøjtninger

Kender i det når man som mor glemmer sig selv? Glemmer at man indeni også selv er et stor legebarn der vil ud og have det sjovt, grine, være fri og have følelsen af at være kvinde?
Jeg havde faktisk, for at være ærlig glemt den side af mig selv. Jeg har levet som mor med alt hvad det indebærer af ansvar, udfordringer, bekymringer, glæder, og skønne uforglemmelige momenter -ja og ikke mindst med den ubeskrivelig rungende kærlighed jeg har til mine 2 piger. Faktisk følte jeg det var nok, havde det godt med det, var lykkelig og fyldt op.
Så blev jeg inviteret med til Ibiza af min papbror og har lige nydt en weekend dernede. For ikke at min dårlige ‘mor’ samvittighed skulle tage helt over var det (selvfølgelig) i pigernes far’s weekend så jeg ikke ‘forsømte’ nogen…. OG DET VAR SÅ DER jeg opdagede at jeg havde noget indeni som jeg ikke havde set længe og som jeg faktisk har savnet. MIG SELV. Den der super sjove sjæl der gemmer sig i hverdagen bag lektier og aftensmad. De 4 dage, ikke engang specielt langt væk fra Danmark, har givet mig et perspektiv på livet som klart fremover skal indeholde flere oplevelser med mine venner og veninder. Hverdagen går så stærkt og vi er alle hængt op og får ikke set hinanden nok, eller jeg gør i hvert fald ikke. Det vil jeg lave om på! Jeg vil være bedre til at rejse og opleve verden indenfor den økonomiske og tidsmæssige ramme som jeg kan. For hvorfor ikke?!
Måske er der mange af Jer som er gode til at gøre dette i forvejen – Fantastisk, men jeg tror nu også der er nogle som mig der lidt har glemt hvor godt det kan være at dyrke sig selv lidt. Hvad end det så er for dig?!
Nyd weekenden smukke menneske <3
Kærlig hilsen RM

fotografi-den-05-11-16-kl-16-39-2

 

Med alt godt til dig - Rikkemaija

Mine tanker i denne uge

Jeg har i denne uge virkelig fokus på mine tanker, og jeg lytter meget (mere end normalt) til andre når de taler. Jeg er nemlig gået på jagt efter min mentale sundhed. Jeg synes det er enormt spændende hvad man selv kan ændre bare ved de ting man tanker og det man siger. Prøv virkelig at lytte efter hvad du selv siger når du taler – hvor meget af det du siger er negativt? Ikke fordi jeg siger vi alle skal og kan være glade hele tiden alt er jo en balance mellem forskellige følelser men at have lidt fokus på hvor man har sin energi er ikke dårligt givet ud. Der er masser, faktisk utallige undersøgelser som beviser at man kan ændre sit liv ved at have mere positive tanker og hvordan det vil påvirke ens krop, alle celler og hele ens liv hele vejen rundt.
Prøv at stille dig selv de her spørgsmål og bemærk hvilke tanker du har omkring det? Måske er det tid til at overveje hvad du tænker? Er det faktisk sandt det du tænker eller er det bare noget du er kommet til at ‘kode ind’ – for husk du kan afkode det hele igen. Der er kun én der bestemmer over dine tanker – DIG! Hvilke ønsker du at have???

Hvad tænker jeg om penge?

Hvad tænker jeg om mig selv?

Hvad tænker jeg om min krop?

Hvad tænker jeg om min familie?

Hvad tænker jeg om fremtiden?

Fotografi den 30-12-15 kl. 16.10

Med alt godt til dig - Rikkemaija